|
|
Tidligere nyheder
|
1. juli 2010. Savner du hjælp til tinglysning?
|
4. maj 2010. Præsentation fra seminar om landbrugsloven
Geopartner har været vært for et seminar om den nye Landbrugslov, der trådte i kraft 1. april 2010. Kurt Vagner Jensen Fra FødevarErhverv kom og redegjorde for processen omkring tilblivelsen af den nye lov samt for ændringerne i forhold til den eksisterende. Kurt Vagner Jensens powerpoint kan hentes her. Husk også at kigge rundt på siden og se vores øvrige kompetencer.
|
18. april 2010. Tinglysning
Geopartner har siden driftsstarten af den digitale tinglysning arbejdet med anmeldelse af servitutter, arealoverførselsskøder, ejerlejligheder, skifteretsattester mv og har generelt oparbejdet stor viden omkring det digitale tinglysningssystem.
Vi har desuden stor erfaring med udarbejdelse af GML-filer til brug for stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter i hht. krav fra tinglysningsretten.
Har du brug for hjælp til udarbejdelse af GML-fil eller anmeldelse til tinglysning kan du derfor med fordel kontakte os.
Læs mere om tinglysningen her. ![]()
|
25. februar 2010. Bestil oversigtskort og bindingskort
Få overblik over om der er offentretlige bindinger, såsom fredninger, grundvandsinteresser, beskyttede naturtyper mv. på din ejendom.
Med et sæt arealbindingskort fra Geopartner kan du undgå ubehagelige overraskelser i forbindelse med nedlægning af diger, omlægning af driften, køb af jord og andre ændringer på din ejendom.
Endvidere leverer vi oversigtskort til brug ved ansøgninger i forhold til Landbrugsloven samt kort i større målforhold, hvor ejendommen er fremhævet med et teknisk kort og matrikelkortet som baggrund. Vi kan også levere ejendommen fremhævet og vist på de nyeste tilgængelige ortofotos i høj opløsning.
Bestil her eller på telefon 70 12 10 11 ![]()
|
![]()
|
9. marts 2010. Geopartners kreditværdighed vurderet
Geopartners kreditværdighed er blevet vurderet af Soliditet A/S til at have "Høj kreditværdighed. En virksomhed med god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser." Se nærmere kriterier for vurdering her. ![]()
|
4. januar 2010. Ny administrerende direktør
Pr. 1. januar 2010 tiltræder Henrik Ibsen jobbet som administrerende direktør i Geopartner Landinspektørgården a/s.
Henrik har en faglig baggrund som civilingeniør indenfor Industriel Miljøteknik og en MBA i International Mangement. Desuden har han mange års erfaring i ledelse på flere niveauer, senest som konsulentchef hos Microsolutions A/S.
Henrik overtager den daglige overordnede ledelse af Geopartner og udgør sammen med landinspektørerne Sti H. Stisen og Carsten H. Bitsch Geopartners direktion. ![]()
|
11. december 2009. Glædelig jul og godt nytår!
Geopartner udsender ikke julekort til vore kunder og samarbejdspartnere i år og ønsker i stedet hermed alle en rigtig glædelig jul og godt nytår og takker for samarbejdet i 2009!
På trods af svære økonomiske konjunkturer kommer vi gennem år 2009 uden et underskud. Det er sket ved at vi hurtigt har fået tilpasset bemandingen til det aktuelle aktivitetsniveau. Vi har klaret tilpasningen til Kort- og Matrikelstyrelsens nye indberetningsystem MIA3/MiniMaks, kommunikerer med den nye eTinglysning og håndterer alle både nye og gamle koordinatsystemer. 1. januar 2010 starter vores nye administrerende direktør Henrik Ibsen, som har lang tids erfaring fra ingeniør-branchen. Han skal hjælpe os igennem en fortsat tilpasning til vore kunders behov, synliggørelse af vore kompetencer og produkter samt markedsføring af nye produkter og ydelser, samtidig med at vi bevares som en effektiv, åben og troværdig samarbejdspartner. Vi går ind i 2010 med en veltrimmet organisation med opdateret know how, måleudstyr og software og ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Vore kontorer holder lukket fra den 23. december (inkl.). Vi åbner igen den 4. januar 2010 kl. 8.00.
![]()
|
3. december 2009. Geopartner bruger Open Source software. Geopartner er overbevist om, at Open Source software vil få større betydning i fremtiden. IT-udviklingen er nu kommet dertil, hvor vi som brugere skal have mere fokus på data og indholdet og ikke så meget den specifikke software. I oktober tog vi i Geopartner OpenOffice.org i brug som kontorpakke i stedet for en ældre Microsoft Office version. Forløbet gik godt og vi kan nu håndtere både de forskellige Microsoft dokumenter og ODF-dokumenter. ODF (Open Document Format) er den åbne ISO-standard for kontordokumenter som tekstdokumenter, regneark, præsentationer og diagrammer. ODF-dokumenter kan åbnes og læses uafhængigt af specifikke kontorpakker og leverandører. Læs om vore erfaringer med overgangen til OpenOffice her.
|
|
2. november 2009. Geopartner har 29.oktober afholdt velbesøgt seminar om Koordinatsystemer.
Det nye koordinatsystem DKTM til bygge og anlægsbranchen blev i Lounge'n på Stadion i Silkeborg introduceret til en række offentlige og private samarbejdspartnere. Næsten 100 deltog i seminaret, som havde flere forskellige foredragsholdere, bl.a også fra Kort & Matrikelstyrelsen. DKTM forventes at blive implementeret i alle CAD-systemer i løbet af efteråret og taget i brug af landmålere og teknikere inden årsskiftet.
| ![]()
|
26. oktober 2009. Geopartner er fagligt aktiv. Læs interview fra tidsskriftet "Landinspektøren" om PLF's nye formand om bl.a. hans syn på samarbejdet med Kort- og Matrikelstyrelsen, organisering af ejendomsregistre i samlet Ejendomsstyrelse samt om økonomi, struktur og ledelse i landinspektørforretninger.
|
|
12 oktober 2009. Geopartner Landinspektørgården a/s afholder seminar om koordinatsystemer 29/10-09
| Der er ved at blive sat turbo på anvendelsen af Danmarks nye koordinatsystem for bygge- og anlægsbranchen, for vejsektoren og for teknikere generelt. Systemet benævnes DKTM og er designet i et samarbejde mellem Kort & Matrikelstyrelsen, Vejdirektoratet, Praktiserende Landinspektørers Forening, DTU-space og Aalborg Universitet. Fordelene er, at målestoksvariation er ganske lille (dvs. afstand målt i marken og beregnet afstand ud fra koordinater er tilnærmelsesvis den samme).
Geopartner Landinspektørgården a/s afholder et introduktionsseminar for offentlige og private samarbejdspartnere torsdag den 29/10 i Loungen på Silkeborg stadion. Se hele indbydelsen her.
26. august 2009. Digital tinglysning og servitutter
Tirsdag den 18. august 2009 var Geopartner Landinspektørgården a/s vært ved et seminar om "digital tinglysning og servitutter". Seminariet blev afholdt for dels relevante samarbejdspartner og dels for Geopartners egne medarbejdere. Konceptet for digital tinglysning - som idriftsættes den 8. september 2009 kl. 9.00 - blev præsenteret af sekretariatschef Brian Pedersen, Tinglysningsretten, Hobro, mens emneområdet "kategorisering og stedfæstelse af servitutter" blev præsenteret af Bent Hulegaard Jensen,Geopartner Landinspektørgården a/s, Herning. Se præsentationerne: Digital tinglysning - baggrund, Nyt tinglysningskoncept samt stedfæstelse og kategorisering af servitutter. Ikrafttræden af et fuldt digital tinglysningskoncept vil være en stor udfordring for såvel offentlige myndigheder som private lodsejere der ønsker bestemmelser tinglyst. Geopartner Landinspektørgården a/s har været tæt på udviklingsarbejdet omkring "digitale tinglysning" og er således klar til at yde rådgivning og bistand ved tinglysning af dokumenter, servitutter mv. ved ikrafttræden af den nye digital tinglysningskoncept pr. 8. september 2009 kl. 9.00. Kontakt dit lokale Geopartner kontor for nærmere information om det nye digitale tinglysningskoncept! 25. august 2009. Ændring i direktionen
Pr. den 25. august er Tommy Sylvest fratrådt som administrerende direktør hos Geopartner landinspektørgården a/s.
Bestyrelsen arbejder på at finde en ny administrerende direktør. Indtil dette er på plads fungerer Sti Herman Stisen som administrerende direktør, og Ole Nørgård indtræder i direktionen som HR-direktør.
17. august 2009. Flere studerende til landinspektøruddannelsen
Tommy Sylvest kommenterer i et interview i Nordjyske Stiftstidende de lave ansøgertal til landinspektøruddannelsen i Aalborg og Ballerup. Læs hele interview'et her.
1. august 2009. Indbydelse til seminar om eTinglysning
Fra 8. september 2009 vil tinglysningen være digital. Ekspedition af dokumenter, der ønskes tinglyst, vil ikke længere kunne ske på papirform, men skal fremsendes på digital form til Tinglysningsretten. Enhver, der beskæftiger sig med tinglysning i praksis, skal derfor kunne håndtere diverse dokumenter digitalt, samt kommunikere digitalt med den elektroniske tingbog. Med indførelsen af digital tinglysning er der stillet nye krav om kategorisering og geografisk stedfæstelse af servitutter. Stedfæstelsen skal sikre, at alle servitutter skal kunne visualiseres, således at de enkelte lodsejere, sagsbehandlere og andre får et nemt overblik over tinglyste servitutter på den enkelte ejendom.
Geopartner Landinspektørgården a/s afholder et seminar om ”digital tinglysning og servitutter” tirsdag den 18. august 2009 i Herning. Geopartner Landinspektørgården a/s indbyder derfor til seminar om ”digital tinglysning og servitutter” tirsdag den 18. august 2009 i Herning.
Emnerne er: - Nyt tinglysningskoncept – nyt ”dagbogsprincip”, bilagsbank, prøvetinglysning mv. - Digital kommunikation med tinglysningssystemet, brugerformularer, fuldmagt mv. - Tinglysning af nye servitutter - Procedure ved anmeldelse og stedfæstelse af servitutter - Servituterklæringer ved matrikulær sagsudarbejdelse - Servitutundersøgelser ved udarbejdelse af lokalplaner el.lign. Tilmelding til seminariet kan ske ved henvendelse til Lisbeth Christiansen/Nina Carlsen på tlf. 97 15 15 75.
16. august 2009
|
||||||||||||||||||
