Del

Geopartner ekspanderer i Nordjylland

23. august 2016


Geopartner har atter vokseværk i Nordjylland. Det hjørringensiske landinspektørfirma Birk og Boe bliver fra d. 1. september en del af Geopartner, og Geopartner får endnu et kontor og fem nye medarbejdere i det nordjyske.

 

Sammenlægning er en gevinst for alle

Birk og Boe bliver med sine erfarne og kompetente medarbejdere samt en unik lokal tilknytning i Vendsyssel en stærk tilføjelse til Geopartners nuværende kontor i Aalborg.

 

- Geopartner og Birk og Boe er et rigtig godt match. Birk og Boe har et stærkt team af medarbejdere og et godt og veletableret omdømme, som gennem knap 200 år har opbygget en sund forretning og gode relationer til de nordjyske kunder, fortæller Henrik Ibsen, adm. direktør i Geopartner.

 

Sammen kan vi nu tilbyde endnu flere muligheder til de nordjyske kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere, både i kraft af Geopartners mange specialkompetencer som f.eks. droneteknologi og softwareudvikling og Birk og Boes mangeårige erfaring inden for de traditionelle og matrikulære landinspektøropgaver.

 

- Med sammenlægningen vil vi gerne udvide den kvalitet og service, som begge firmaer er kendt for. Med vores store erfaring inden for de traditionelle og matrikulære landinspektøropgaver kan vi tilføje betydningsfuld værdi til Geopartner i Nordjylland samtidig med, at vi i fremtiden kan tilbyde vores mange lokale kunder endnu flere services, de nyeste metoder og moderne udstyr inden for opmåling, rådgivning, databehandling og meget andet, fortæller Lars Birk Jensen, landinspektør og medindehaver af Birk og Boe.

 

Lokal tilknytning har fortsat stor betydning

For Geopartner er den lokale tilknytning af stor betydning for det serviceniveau, vi kan tilbyde vores kunder, og en ny afdeling i Hjørring er et vigtigt skridt mod at kunne tilbyde de nordjyske kunder samme kvalitet, service og fleksibilitet som resten af landet.

 

Geopartner _pressefoto 2_hjemmeside

 

Birk og Boe har ligeledes fundet det vigtigt at fastholde de lokale relationer.

 

- Den lokale tilknytning er stadig afgørende for det gode samarbejde med vores kunder og samarbejdspartnere, og selvom vi skifter navn og logo, kan kunderne stadig finde os på samme lokation i Hjørring, fortæller Lars Birk Jensen, landinspektør og medindehaver af Birk og Boe.

 

Mere information?

Kontakt gerne Anne Marie J. Walmar, bestyrelsesformand i Geopartner Landinspektører A/S, tlf. 22 33 20 07, e-mail amj@geopartner.dk eller Lars Birk Jensen, medindehaver af Birk og Boe, tlf. 29 45 23 49, e-mail lbj@birkogboe.dk.

 

Billede øverst: fra venstre Per Egebak, landinspektør, Lars Birk Jensen, landinspektør, Henrik Ibsen, adm. direktør, og Jens Henrik Sørensen, landinspektør og områdechef. 

Billede nederst: Lars Birk Jensen, landinspektør. 

Kan vi hjælpe dig?
Du er altid velkommen til at kontakte os på
Telefon 7012 1011
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere